Corona-information til vores kunder

Vi har fået flere forespørgsler omkring GM Medicals åbnings- og leveringstider i den specielle tid, vi oplever lige nu, med national og global spredning af corona-virus.

Svaret er, at vi generelt og indtil videre har normal åbningstid. Og at vi endnu kan levere i stort set samme omfang og med samme leveringstid som normalt.

Vi er selvsagt ikke herrer over, hvordan situationen udvikler sig. Skulle der ske ændringer på grund af nedskalering/nedlukning af enkelte af vores leverandører eller opstå andre uventede problemstillinger, vil vi informere om det i den direkte kontakt med jer som kunder samt her og på vores kanaler på LinkedIn og Facebook.

Intern håndtering af situationen

GM Medical efterlever naturligvis regeringens og Sundhedsstyrelsens anvisninger. Det betyder, at de fleste medarbejdere arbejder hjemmefra i den udstrækning, det overhovedet er muligt. De få medarbejdere, vi nødvendigvis må være på kontoret, holder afstand og vi har stort fokus på håndhygiejne.

Vores opsøgende produktspecialister har af gode grunde ikke mulighed for at opretholde den normale kontakt med kunder ude på hospitaler og klinikker, men gør det, så vidt det er muligt, via mail og telefon. De kan alle kontaktes via de sædvanlige kanaler – se vores kontaktside her.

Også vi ser frem til at vende tilbage til en normal hverdag

Forhåbentlig lykkes det for myndigheder og sundhedsvæsen, i samarbejde med virksomheder og os alle som ansvarlige privatpersoner, at takle krisen uden alt for ødelæggende konsekvenser for os som enkeltpersoner og samfundet som helhed – så vi alle inden længe kan vende tilbage til en normal hverdag.

Corona-information

Jesper Fremming
Adm. Direktør
Tlf. +45 4557 0881
Mobil +45 4056 4100
jf@gm-medical.com